Phnom Penh: Kinin – Meget mere end bare en restaurant

by Katherine
Kinin, Phnom Penh

Kinin er et af den slags steder, som er umuligt at beskrive med bare et enkelt ord. Kinin er nemlig både en slags kollektiv, en bar og en restaurant, og så er der også lige en antikvitetsbutik og en blomsterbutik på området, samt en fantastisk have, hvor man kan sidde ude at spise, når vejret er til det. For at gøre det hele lidt mere overskueligt, har jeg dog besluttet mig for kun at fokusere på baren og restauranten i dette indlæg.

Menuen på Kinin er et mix af trendy Cambodia/internationale fusioner, og der er også flere udmærkede veganske alternativer på menuen. Min ven har arbejdet for Kinin i mange år, og han fortalte, at en af de mest populære veganske retter er deres Vegan Veggie burger.

En af de retter man helt sikkert skal bestille er andebryst (Honey-glazed Duck Breast). En fantastisk ret, som jeg slet ikke kunne stoppe med at spise. Jeg prøvede også deres Fish & Chips med tartarsauce, og det var også rigtig godt. En anden ret jeg kan anbefale er Pasta Pastis. Det er en cremet og lækker pastaret, der er lige tilpas salt, og det oksekød/kylling som retten serveres med er superlækkert. Har man mere lyst til traditionelle lokale retter, så kan Kampot Lok Lak anbefales. Det smagte rigtig godt, og føltes som Kampot. En smule til den salte side, men stadigvæk lækker. Hvad angår drikkevarer, så er deres Espresso Martini rigtig god, men er man mere til søde drinks, så skal man bestille Bokor Sunrise.

De bedste borde på Kinin er udendørs i den hyggelige have, men på varme dage og når det regner, kan man sidde indendørs i restauranten, som hedder Khumbaka.

Kinin er et rigtig godt sted for folk i alle aldre. Det er et perfekt sted at hænge ud og slappe af, eller mødes med sine venner over et skønt måltid. Der er en kat, som hedder Skittles på området, og af og til dukker der også et par hunde op på besøg.

Hvad koster det? De fleste retter koster 5$-12$, og drinks koster omkring 5$ bortset fra vin, som er dyrere.


Kinin, Corner of Street 123 & St 446, Phnom Penh, Cambodia

Kinin Phnom Penh map

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar